IND- OG UDMELDELSE
Rettidig tilmelding skal ske SENEST ONSDAG 18. maj 2011, på kulturskolens hjemmeside.
Tilmelding til Kulturskolens aktiviteter kan dog ske når som helst, og optagelse finder sted så fremt der er plads på det ønskede hold/instrument.
Hvis du har problemer med den elektroniske tilmelding, kan du ringe til kulturskolens kontor tlf. 7257 8240 kl. 9-12, alle hverdage.
Ved skoleårets start modtager du et brev med indbetalingskort, samt oplysninger om tid og sted for undervisningen.
Udmeldelse kan kun ske til kulturskolens kontor, og fritagelse for betaling kan kun finde sted under skærpede omstændigheder, f.eks. flytning fra kommunen.
BETALING
Betaling fordeles på 3 rater med 3 betalingsfrister. Der opkræves evt. restancegebyr på 50 kr. (eller inkasso)
Til priserne lægges et engangsbeløb på 75.- kr, der dækker kopier, Copy-Dan afgift, medlemskab af Damusa og Samrådet for Kulturskoler.
PRØVETID
Prøvetid for nye elever er to måneder. Herefter er tilmeldingen økonomisk bindende for resten af sæsonen.
FRAVÆR
Elevers fravær erstattes ikke. Afbud meldes til læreren. Bliver en lærer syg, meldes der afbud til hjemmet eller til skole/daginstitution. Er en lærer fraværende mere end 3 gange på et skoleår, erstattes undervisningen, eller der tilbagebetales et beløb svarende til den tabte undervisning. Beløb under 100 kr. refunderes ikke.
I tilfælde af ekstreme vejrforhold, naturkatastrofer og lignende, forpligtiger kulturskolen sig ikke til at erstatte evt. aflyst undervisning.
Tilbagebetaling af tabt undervisning opgøres mod slutningen af sæsonen. Beløbet indsættes på betalers NemKonto.
INSTRUMENTER OG NODER
Det forudsættes, at eleven selv har eller anskaffer sig et instrument. Kulturskolen råder dog over et antal instrumenter, der lejes ud. Se priser i prislisten.
I flere størrelser udlejes: Strygeinstrumenter, guitarer og el-bas.
Desuden: Træ- og messingblæseinstrumenter samt keyboards.
FERIER
Kulturskolen følger folkeskolens ferieplan, men da vi underviser færre uger, begynder vi senere og slutter tidligere. Se ferieplanen på hjemmesiden.
ØVNING- OG ØVETIDER
I takt med ønsker og muligheder fordeler kulturskolen øvetider i undervisningslokalerne til elever på: klaver, keyboard, kirkeorgel, slagtøj, sammenspil m.v.
Det forventes, at man som elev i kulturskolen selv administrerer sin øvning, således at man får et fornuftigt udbytte af undervisningen.
Hvis en elev i længere tid har udvist forsømmelse og sjusk m.h.t. fremmøde eller øvning, forbeholder kulturskolen sig ret til at bortvise denne.
KULTURSKOLENS SÆSON (2011-12)
For de fleste fags vedkommende starter undervisningen fredag 26. august og slutter fredag 15. juni. Nogle fag har kortere sæson. Dette fremgår af beskrivelsen i brochuren. Alle der optages i kulturskolen får et brev med oplysninger om start– og sluttidspunkt.